Campusdysten - Bureau for en uge
NextGenDemocracy
Støttet af Fonden for Entreprenørskab
Stop hadtale og styrk fællesskabet
Demokratisk kultur skal tilbage
Forestil jer en verden hvor alle unge bekæmper hadtale og styrker fællesskabet - og hvor vi alle værdsætter mangfoldighed og demokrati - sammen.
Der er brug for jeres ideer lige nu, fordi hadtale og respektløs adfærd breder sig. Jeres målgruppe af unge har derfor et stort behov for at kunne invitere kammerater ind eller selv blive inviteret, når de falder ud af fællesskabet. Såvel som for at kunne håndtere dialog og konflikter, når hadtalen opstår.
Jeres mission er at finde på initiativer, der tilbyder de unge givende fællesskaber og/eller bekæmper hadtale.
På den måde kan du få det langt sjovere og med stolthed tage ansvar for vores fælles og din egen fremtid.
Award show fredag 10/11-2023 kl. 13.00-14.00.
Briefing
Skaf jer indsigt i
- en eller flere af de berørte unge-gruppers problem med hadtale og med at blive en del af fællesskabet.
Find derefter på en ny indsats, aktivitet eller handling,
A) som stopper hadtale / diskrimination / chikane
og/eller
B) som styrker fællesskab mellem unge af alle slags og derved fremmer demokratisk kultur.
Produkt - lav en max. 1 min. 30 sec. case film om
1) de unges problem med hadtale og med at blive en del af fællesskabet?
2) jeres idé til A) at stoppe hadtale / diskrimination / chikane
og/eller
B) at styrke fællesskab mellem unge af alle slags.
Din kreativitet kan forandre verden
I uge 45 omdanner Campus Bornholm 1. år sig til ét kæmpe innovationsbureau med 100 elevgrupper og 350 elever undervist af NGO’er, kreative problemløsere, filmproduktionsselskab og Campus’ undervisere.
Du skifter rolle fra elev til kreativ bureaumedarbejder, og du skal arbejde i et kreativt team som man gør på bureauerne.
I får besøg af en række eksperter, som introducerer jer for bekæmpelse af hadtale og drivkræfterne i stærke fællesskaber. Og for kreativ problemløsning og filmproduktion.
Der er debatter og feedback ved Award show’et i slutningen af ugen, hvor en jury af professionelle, elever og lærere uddeler priser. Og hvor jeres ideer bliver debatteret. I skal se hinandens projekter og inspirere hinanden på kryds og tværs af Campus Bornholm.
Din idé bør udspringe af en indsigt
-

Hadtale og demokrati
Hadtale er med til nedbryde demokratiet og de spændende værdifulde debatter, som gør fællesskabet og samfundet bedre. Konsekvenserne er bla.:
Mange mister motivation for at deltage i demokratisk dialog
Polarisering - diskussioner føres i ensidige lejre mellem fraktioner
Frygt og angst hos dem hadtale rammer - og tilbageholdenhed hos mange
Mindre diversitet og synlig forskellighed blandt folk
Social udstødelse og isolation - ensomhed
-

Hvad er hadtale?
Hadtale er ikke cool, og det er noget, vi alle skal arbejde sammen om at stoppe.
Ifølge Amnesty International er hadtale, når nogen bruger ord - skrevet, talt eller gennem deres handlinger - til at angribe eller nedgøre en person eller en gruppe af mennesker, bare fordi de er, hvem de er.
Det kan være på grund af deres religion, etnicitet, hvem de elsker, hvordan de identificerer sig selv i forhold til køn, hvor de kommer fra, deres køn eller andre ting, der gør dem unikke.
-

Ofre for hadtale
Ifølge Center for Digital Pædagogik og Amnesty International, er nogle grupper særligt udsatte for hadtale:
- Politisk aktive
- Mennesker med anden etnisk baggrund
- Offentlige personer
- Kvinder
- Religiøse mennesker
- LGBT+ personer
- Børn og unge -

Hvad er et godt fællesskab?
Hvordan bliver vi del af et fællesskab? Hold en fest? Sæt et fælles mål? Dyrk en fælles interesse? Interesser dig for andre?
Er der plads til at være sig selv i et godt fællesskab? Hvem lytter, når man har brug for at tale. Er det et sted, hvor konflikter løses gennem dialog og forståelse? Styrker gode fællesskaber tilliden? Fremmer fællesskab samarbejde? Er der brug forat skabe en følelse af tilhørsforhold?
-

Demokrati og menneskerettigheder
Demokrati og menneskerettigheder bakker hinanden op. Demokrati beskytter menneskerettigheder, fordi folket har magten til at vælge deres ledere og derigennem holde dem ansvarlige.
Respekten for menneskerettighederne hjælper med at få demokratiet til at fungere effektivt.
-

Verdensmål
4. Kvalitetsuddannelse - hvordan kan uddannelserne medskabe demokratisk kultur?
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst - eksisterer hadtale på arbejdet?
10. Mindre ulighed - skab lige vilkår for alle i den demokratiske debat og i fællesskaber?
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner - institutionerne vogter over inklusion, fællesskab og demokrati, er det med til at sikre fremtiden